Invitation til åbningsreception for Dansk Sejlunions Elite- og Talentcenter Øst i Nivå Havn
På vegne af Styregruppen for Dansk Sejlunions Elite- og Talentcenter Øst (ETØ) og som formand for Nivå
Bådelaug har jeg hermed fornøjelsen af, at invitere dig til vores åbningsreception for Dansk Sejlunions
Elite- og Talentcenter Øst i Nivå Havn, lørdag d. 30. april kl 13:00-14:30 på Nivå Havn.

Fredensborg Kommune og Nivå Bådelaug har længe været et anker for windsurf-miljøet i Østdanmark, de seneste fire år i særlig grad indenfor disciplinen windsurf-foil, som fra 2024 er kommet på det officielle OL-program.

Med støtte fra Fredensborg Kommune går Nivå Bådelaug med i samarbejdet mellem Kongelig
Dansk Yachtklub, Hellerup Sejlklub, Gentofte Kommune, Dansk Sejlunion og Team Danmark.
Målet er klart - at udvikle windsurftalenter i verdensklasse, i Fredensborg.

Borgmestrene fra henholdsvis Fredensborg og Gentofte Kommune vil holde åbningstalerne og der vil
være repræsentanter fra Fredensborg Kommune, Dansk Sejlunion, Team Danmark og Sejlerdanmark.
Der vil samtidigt være kapsejladsstævne for windsurf-foil og dermed god mulighed for at se atleterne
svæve over vandet eller tale med dem. Jeg håber du vil bidrage med at gøre dette til en festlig åbning af
Elite- og Talentcenter Øst i Nivå. Det er en stor dag for sejlsporten i Fredensborg Kommune.

 

Med sejler-surferhilsen
Michael Rasmussen
Formand, Nivå Bådelaug
Sejl & Surfklub ved Øresund gennem mere end 50 år
www.nivaabaadelaug.dk
Medlem af bestyrelsen for Dansk Sejlunion

Link til Invitation til åbningsreception

Sponsorer