Teori til Duelighed
Bliv klædt på til at færdes trygt og selvstændigt på vandet - Få styr på navigation, søvejsregler og sikkerhed
Duelighedsbevis – Teoretisk del
Sejlerskolen i Nivå Bådelaug tilbyder igen i 2027 undervisning i Duelighedsbevisets teoretiske del.
Kurset henvender sig både til dig, der gerne vil begynde at sejle, dig der allerede sejler og ønsker at tage Duelighedsbeviset, og dig der gerne vil have genopfrisket teorien og styrket din viden i forhold til den praktiske sejlads.
Kurset er en forudsætning for at kunne tage Duelighedsbeviset for fritidssejlere.
Den teoretiske del gennemføres med en afsluttende prøve, og danner med den praktiske sejlads prøve grundlag for udstedelsen af Duelighedsbeviset.
Fra teori til sikker sejlads
På kurset får du en grundlæggende forståelse for den viden og de færdigheder, der er vigtige, når du skal planlægge og gennemføre en sejlads.
Vi arbejder blandt andet med:
- Søkort og navigation: Planlægning af sejlads og navigation undervejs
- Søvejsregler: Hvordan du færdes sikkert sammen med andre fartøjer
- Navigationsværktøjer: De vigtigste værktøjer og metoder til navigation
- Afmærkning og fyr: Forståelse af farvandets afmærkning og fyr
- Skibslys og signaler: Genkendelse og forståelse af lys og signaler
- Kurskorrektion: Hvordan du korrigerer din kurs under sejlads
- Sikkerhed: Viden, der bidrager til en sikker færden på vandet
Målet er ikke blot, at du skal kunne bestå en prøve. Vi vil give dig en praktisk anvendelig forståelse af teorien, så du bliver bedre i stand til at orientere dig, planlægge din sejlads og træffe de rigtige beslutninger på vandet.
Undervisningen
Undervisningen varetages af tre dedikerede frivillige undervisere.
Vi lægger vægt på en undervisning med plads til spørgsmål, dialog og eksempler fra den virkelige verden, så teorien bliver lettere at forstå og omsætte til praktisk sejlads.
Praktiske oplysninger
Undervisningsperiode: Januar - marts 2027
Tid: Alle undervisningsdage kl. 09.00 - ca. 13.00
Sted: Nivå Bådelaugs klublokale, 1. sal – Oasen
Planlagte undervisningsdage (med forbehold for ændringer):
- Lørdag 9. januar
- Søndag 10. januar
- Lørdag 30. januar
- Søndag 31. januar
- Lørdag 27. februar
- Søndag 28. februar
- Lørdag 6. marts
Afsluttende eksamen: 13. - 14. marts 2027
Pris
- 1.450 kr. for kurset
- Ca. 900–1.200 kr. til bøger, bestik og søkort
- Forventeligt 500 kr. til prøve- og sensoromkostninger
Der sendes senere information om, hvilke bøger og materialer der skal købes.
Forudsætning for deltagelse
Du skal være medlem af Nivå Bådelaug eller en anden sejlklub under Dansk Sejlunion.
Et årligt enkeltkontingent i Nivå Bådelaug koster 750 kr. Hvis flere i husstanden ønsker medlemskab, findes der også par- og familiekontingenter.
Prøv teorien af i praksis
Vi anbefaler at følge kurset op med deltagelse i Mørkesejladsen, som afholdes i august eller september.
Her omsættes en stor del af kursets indhold til konkrete praktiske øvelser i et koncentreret forløb. Navigationen foregår blandt andet udelukkende med søkort, pejlinger og kendinger fra farvandsafmærkninger, fyr m.m.
Det er en oplagt mulighed for at opleve, hvordan den teori, du har lært på kurset, fungerer i praksis.
Har du spørgsmål?
Vil du vide mere om kurset, er du velkommen til at skrive til:
sejlerskolen@nivaabaadelaug.dk
Nivå Bådelaug – Sejlerskolen
Vi klæder os til at se dig!