Støtte til Soldaterprojektet

Nivå Bådelaug samarbejder med Dansk Idrætsforbund (DIF) om den praktiske gennemførelse af aktiviteter under Soldaterprojektet i Østdanmark. DIF Soldaterprojekt arbejder for at skabe trygge træningsfællesskaber for veteraner i danske idrætsforeninger. Det sker i regi af såkaldte Safe Zones, som er lokale idrætstilbud for skadede veteraner - fysisk såvel som psykisk.

 

Nivå Bådelaug har mangeårig erfaring med sejlads med personer med fysiske begrænsninger. Vi er en stor sejlklub med mange aktiviteter og ikke mindst mange frivillige. Derfor besluttede vi at investere i en stor kølbåd som både kan anvendes til para-sejlads og især også til at skabe en Safe Zone på vandet for vores veteraner. 

Vores projekt blev støttet økonomisk af en række fonde samt Fredensborg Kommune. Inklusivt vores eget bidrag har vi købt en 43 fods sejlbåd til kr 1.740,000. Vi mener det seriøst! 

 

I centrum for projektet er veteranerne, som vi forsøger at støtte og inspirere til at finde et selvstændigt og meningsfyldt liv. Projektet anvender sejlsport og det fællesskab, som er omkring dette til at understøtte veteranernes reintegration med fokus på at skabe sociale netværk og øge livsindholdet for den enkelte veteran. 

 

Sejladserne startede op i foråret 2023 og her i 2024 har vi pt 15-20 deltagende veteraner og 10 frivillige der står for de ugentlige sejladser. 

 

Vi tilbyder en unik mulighed for at støtte vores veteraner med en flerårig aftale hvor I som virksomhed fremstår som en officiel partner bag vores projekt eller som en anonym sponsor afhængig af hvad I foretrækker. Vi forestiller os et årligt beløb i størrelsesordenen af 10-15.000kr, der ubeskåret går til driften af vores båd, inkl anskaffelse af sejlertøj, sikkerhedsudstyr mm. Vi håber vi kan indgå en flerårig aftale der vil skabe tryghed for deltagerne, men vi er åbne for alle former. Beløb og detaljerne kan vi tale nærmere om.

 

Ethvert beløb kan indbetales til 

 

dk.crowdfunding.betternow.org/c/veteran-og-parasejlads

 

 1718808370611.png

 

 

 

Nivå Bådelaug er kendt for et højt aktivitetsniveau og høje ambitioner. 

I 2022 blev vi en del af Dansk Sejlunions Elite- og Talentcenter, vi vandt Dansk Sejlunions Klubudviklingspris og vi modtog prisen som årets forening i Fredensborg Kommune., udvalgt blandt 130 dygtige foreninger. 

I 2023 fik vi Fredensborg Kommunes Handicappris.

 

 

Ved vores indvielse sagde Per Frost, medlem af Fredensborg Kommunes byråd, bla. i sin tale

”. . . Det er en stor dag og godt I giver jer tid til at fejre succeserne. Båden er Olympia og det er vel så stort at vi kan kaldet det et skib. Jeg er stolt af jer alle her i foreningen. I har hjertet det rette sted og her handler det om mere end bare at dyrke idræt og blive god til det. Her handler det om fællesskab i allerbedste forstand. I kan rumme, alt det der skal til for at skabe et godt samfund.  Det var et fuldstændigt enigt Fritids- og Idrætsudvalg der bevilgede et tilskud. . .” 

 

Jeg ser frem til at høre fra jer, og fortæller gerne mere om projektets indhold.

 

30. maj 2024

Med Sejler-surferhilsen

 

Michael Rasmussen

Formand, Nivå Bådelaug

formanden@nivaabaadelaug.dk

Sejl & Surfklub ved Øresund gennem mere end 50 år

www.nivaabaadelaug.dk

Medlem af bestyrelsen for Dansk Sejlunion

 

  

 


Olympia

Veteraner præsenterer projektet til klubbens seniormedlemmer

 Sejltur til Hven

Hyggetid ved grillen

 

Sponsorer