Vi ved godt sommeren er forbi, men...
Der er stadig et hold af friske sejlere som stimler sammen på Nivå Havn hver søndag kl. 10. I går var ingen undtagelse og de fik hvad de kom efter.
Vinden stod i Nord og den lave vintersol skinnede alt hvad den kunne, alle var pakket godt ind i termo-undertøj, vart tøj og sejlertøj for at holde den friske men kolde vind ude. Der stod vi 6 sejlere, som bare ville ud og nyde en tur på Sundet.
Vind og vejr gjorde, at vi ikke fandt det optimalt at lægge ud i to både, men vi samlede os i én båd og tog en RIB med ud så vi kunne tage nogle gode billeder og hold "opsyn" med Frigg.
Folke har fra RIBen taget en række gode billeder af Frigg på løberen fra Sletten til Rungsted. Vi nåede på den tur, op på 17,5 knob!
Hvis DU også har lyst til at være med på en herlig træningstur i J/80 og sejle ud mod den pragtfulde vintersol, så kan du booke dig plads til en eller flere af de kommende sejladser via følgende link:
Ved Rungsted mødte vi en enkelt J/80 mere, så den sejlede vi op og gik forbi på krydset hjem til Nivå.
Supersejlerne denne søndag var Dora, Folke, Bille, Per, Mads og Jesper.
Og det blev vildere
Den 1. december blev der lovet kuling 12 - 15 m/sek midt på dagen, og det kom der. En J80 gik ud og sneg sig op langs kysten. Freja lå ude på Sundet og holdt øje med, at alt gik godt. Det gjorde det, og selv om det så dramatisk ud da båden gik i havn, var alt under kontrol. Frejas vindmåler nåede op på 18 m/sek. En herlig dag på Sundet, men ikke mange andre sejlere.