Klubmodul henter siden
Optimist, Surf, Sejl og vandsport, hygge 2023
Tilmeldingsfrist er overskredet

Kære Alle deltager til sommersjov - Sejl og vandsport, hygge.

Nivå Bådelaug byder dig velkommen til din nye sport og fritidsinteresse.

For hvem ?

Er du mellem 8-18 år, så åbner Nivå Bådelaug nu mulighed for, at du kan blive medlem af Cool@Sea afdelingen.

Hvad tilbyder vi ?

Vores mål er at tilbyde alle unge, at sejle under trygge og lærende forhold. Afdelingens primære mål er, at udvikle sejlere med kendskab og færdigheder til at kunne videreudvikle deres interesse for sejl & vandsport, og samtidig være en del af et godt og hyggeligt klubliv. Vi er således ikke målrettet mod konkurrencesejlads.

Jolle Sejlads (en- & tomandsjoller), Windsurfing,SUP,Havkajak & Anden vandsport/sjov.

Vi tilbyder en kombination af følgende aktiviteter afhængig af vejrforhold og antal deltagere :

Hvornår sejler vi ? Vi sejler hver mandag fra kl. 17:00-19:30. (Der vil evt. også tilbydes hvad vi kalder for ”sikkersejlads” om søndagen til dem der er +13 år og med erfaring)

Hvad koster det ? Udover det oblikatoriske klubmedlemskab koster det 400 kr. per sæson som går til vedligeholdelse af udstyr samt omkostninger til følgebåde. Medlemskab af Nivå Bådelaug kan tegnes som et familie medlemskab eller som ungdomsmedlemskab (775 kr./året). Se mere www.nivaabaadelaug.dk (under indmeldelse/kontingent) Specielt : I år kræver det kun NB medlemskab (ungdom eller familie) at deltage.

Hvad kræver det ? Udover godt humør og at man er glad for vand:

Evt. investering i vådragt, vådsko, vest (kan lånes af klubben, men der er begrænset antal i hver str.)

At man kan svømme minimum 200 meter

Er du under 13 år, skal dine forældre hjælpe med at finde udstyr frem og sætte det på plads.

Hvem er vi ?

Afdelingen drives af frivillige medlemmer og forældre. Vi anvender om muligt ressourcer fra andre NB afdelinger og er afhængige af forældreinvolvering specielt for de unge under 13 år. For at sejldagene kan fungere er vi afhængige af, at forældrene tager del i arbejdet for at få det hele til at fungere optimalt. Vi opfordrer derfor forældre til at involvere sig i afdelingen og hjælpe til. Når alle hjælper til får sejlerne den bedste oplevelse og kan fokusere på at have det sjovt samtidig med at der sejles.

Er det noget for dig ? Så kontakt os på optimister@nivaabaadelaug.dk 

Tilmeldte
0 /8
Tilmeldingsfrist
01.08.2023
Tidspunkt
07.05.2023 kl. 11.00 - 24.09.2023 kl. 14.00
Sted
Nivå Bådelaug Nivå Strandpark 19, 2990 Nivå
Pris
400,00 kr.

Sponsorer