Velkommen til Nivå Bådelaug


Nivå Bådelaug er en klub der rummer sejlere og surfere i alle aldre, som nyder at komme på vandet sammen med andre. Det er også her at du kan lære at sejle og surfe.

Vi er en sejl- og windsurferklub, som spænder bredt - både hvad angår aktiviteter og tilbud. Der er masser af muligheder for at komme på vandet, som familie, barn, ung, teenager, "mere moden", handicapsejler, hyggesejler, kapsejladsentusiast mm.
 
Vi har et dejligt klubhus på Nivå havn, kapsejlads- og skolebåde, windsurfere af forskellige slags, sejljoller og sejlbåde egnede til handicappede. Faktisk er windsurferafdelingen en af Danmarks største og vi er på vandet året rundt, både windsurfere og sejlbåde.

Om sommeren kan du møde os de fleste aftener og weekender på havnen, så er du interesseret i at lære os nærmere at kende, så kig endelig forbi og få en snak.

Vil du lære at sejle så du kan begå dig sikkert på havet og opleve glæden ved at være på vandet, så er Nivå Bådelaug et oplagt sted. Du behøver faktisk ikke at sætte "Kurs mod fjerne kyster" for at opleve glæden ved at sejle. En tur på Øresund, langs kysten, rundt om Ven eller til Sverige. Eller hvad med at opleve farten i god vind på en Windsurfer. Der er mange muligheder.
 
 Er du til konkurrencer, så kan du også få din lyst styret. Vi har mange dygtige surfere og sejlere der gerne vil lære fra sig og du har mulighed for at deltage i kapsejladser og stævner.

Husk, det er aldrig for sent at lære at sejle!


 

Aktuelt

Gør en indsats for din klub. Som forening er vi afhængig af frivillige

Som nævnt på generalforsamlingen har vi brug for flere ildsjæle i klubben. Som frivillig ildsjæl vil du bidrage til en god klub og sikre gode oplevelse for medlemmer og gæster der deltager i vores aktiviteter til lands og til vands.

Nogle opgaver kræver praktisk viden, andre måske et kursus eller bare lyst & vilje. Klubben er behjælpelig med støtte til relevante kurser og andre udgifter.
Og mon ikke også der bydes på en forfriskning under aktiviteterne??

Fælles for alle opgaver er, at man arbejder sammen med den, der har det overordnede ansvar for opgaven. (Du er ikke alene!)

Opgaverne er tænkt som noget, der enten gennemføres én gang eller spredt over sæsonen på tidspunkter, der passer den enkelte, og er et supplement til vores faste instruktørstab.

Ideer til andre områder modtages gerne. Skriv også hvis noget skal uddybes.
Kom glad og frisk - læs mere her.

Michael Rasmussen


Støt OL ungdomstalenter i windsurf.

Nivå Bådelaug er en del af TeamDanmark og Dansk Sejlunions Elite- og Talentcenter.
Vi gennemfører træning og støtte til vores atleter i den olympiske IQ-Foil windsurfklasse.

Denne BetterNow kampagne er godkendt af Dansk Sejlunion.

Scan QR koden og giv dit bidrag til en god sag

Eller klik her.


Støt Soldaterveteraner og para-sejlere.

Nivå Bådelaugs "Olympia" sejler med soldaterveteraner i samarbejde med Dansk Idrætsforbunds Soldaterprojekt. Vi giver personer der enten er fysisk- eller mentalt udfordret, mulighed for at opleve eventyret på vandet.

Denne BetterNow kampagne er godkendt af Dansk Sejlunion.

Scan QR koden og giv dit bidrag til en god sag

Eller klik her.


Stendepot NØ for Sletten havn.

Vær opmærksom når du sejler forbi Sletten Havn. Et godt stykke ud for havnen er udlagt et midlertidigt stendepot - afmærket med gule bøjer. Der har allerede været flere grundstødninger.
Bemærk: Stendepotet er ikke afmærket med lys om natten!
 
Undre du dig over, hvorfor der ligger et stendepot udfor Sletten og hvorfor det ikke bliver flyttet, så læs her.


Vandet lige nu - tryk på billedet og se live video

 
Vinden lige nu



Sponsorer