Duelighed praktisk sejlads, onsdag - 537
Tidspunkt
24.08.2022 kl. 18.00 - 24.08.2022 kl. 20.00
Sted
G-broen
Beskrivelse

Duelighedsbevis Praktisk sejlads, onsdag – 1. års hold (begyndere/uøvede)

I Nivå Bådelaug – NB får du en god start på din sejluddannelse. Du sejler på et hold bestående af 3-4 elever og en instruktør. Holdet sejler én hverdagsaften om ugen fra 1. uge i maj til ultimo september, dog ikke i juli måned. Du deltager således i ca. 16 skolesejladser på en sæson.

De praktiske færdigheder du lærer, omfatter bl.a.:

Fartøjskendskab, herunder betegnelser på rig, liner og udstyr om bord.

De mest almindelige knob og stik. 

Styring og manøvrering, herunder sætning, trimning og bjærgning af sejl, afgang fra og anløb til bro, styring efter kompas og mærker samt mand-over-bord manøvre.

Betjening af bådens sikkerhedsudstyr og motor (påhængsmotor eller dieselmotor)

Ud over de ugentlige skolesejladser arrangerer vi i løbet af sommeren en fælles udflugtssejlads og en natsejlads, hvor alle hold har mulighed for at deltage.

Du skal regne med at sejle i 1 - 3 sæsoner, før du indstilles til den praktiske prøve.

Det er ikke en forudsætning at du har taget teoriprøven til Duelighedsbeviset, som kan tages imellem 1. og 2. sæson.

Ved hver sæsonafslutning afholdes Duelighedsprøve i praktisk sejlads for de elever, der indstilles hertil. Deltagelse i praktisk sejlads kræver gyldigt aktivt medlemskab i NB.

Der sejles i klubbens J/80 - Frigg

Instruktør: Sune Hesselgaard 

 

Nivå Bådelaug