Sikkerhed i Sejlerskolen

 

Sejlads kan opleves grænseoverskridende for mange begyndere og uøvede sejlere. Ikke alene er der meget at holde styr på, men vejret kan også bevirke, at man føler at man ikke har styr på situationen.
Derfor er det vigtigt at lære at sejle og få rutine i håndtering af båden. Og ikke mindst er  det vigtigt at vide hvordan man skal reagere mest hensigtsmæssigt hvis ulykken er ude.
Vi har formuleret en sikkerhedspolitik for Sejlerskolen, som både instruktører og elever skal kende og følge.
Her kan du læse hvilket udstyr du har til rådighed i skolebådene og hvem du skal alarmere i tilfælde af ulykke.
           
Baggrund
 

I foråret 2012 nedsatte vi et udvalg til at tage vores sikkerhedsprocedurer til gennemsyn. Udvalget formulerede en sikkerhedspolitik, som bestyrelsen fik til gennemsyn og godkendelse.

Nødudstyr i bådene blev fornyet med hjælp af fondsmidler fra Tryg Fonden og samlet i en Bådens Taske til hver båd. Hensigten er, at taskerne bliver efterset før afsejling, for at give eleverne tryghed og rutine.

Desuden blev fald og hal mærket op ibådene, hvilket kan lette indlæringen for begynderne, som i forvejen har mange nye udtryk at holde styr på.

Håbet er at disse tiltag vil øge sikkerheden ved at udstyret er i orden og instruktioner er ved hånden.

Tak til Tryg Fonden for støtte til projektet.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
Denne side er drevet af Klubmodul.dk