Tag på tur med Nivå Bådelaug 2017
 
Planlagte ture
 
Der er ikke planlagt flere ture i 2017. Har du forslag til ture i næste sæson, kan du ringe eller skrive til udvalget for tursejlads:
troels@aqelai.dk / 41615858
 
 
Minder
 

Weekendtur til Råå 12/8

Der var ikke nogen tilmeldinger til den planlagte tur til Råå 12/8.
 
 

Dagstur til Hven 11/6 

 
Søndag morgen 11/6 klokken 8 satte jeg mig op på cyklen og hjulede hen til havnen på Tursejlernes terrasse. Der mødte jeg syv andre sejlere, der ville med på tur til Norreborg. Nogle havde selv båd, og andre sejlede med.

En lun vind fra syd blæste os over vandet på 100 minutter. Det gav mere end 20 min. styretid til hver sejler, og så var der jo også lige det med at hive i tovene og dreje på spillene.

 

Der var god plads i havnen da vi ankom. En dagsbillet koster 70 SEK. Vi gik tur til Bäckviken, mens vi så på edderfugle med småfugle, fasaner, cykler og lamaer. Tilbage igen spiste vi frokost, og så var der badning og kaffe.

Den samme vind blæste os hjem igen, og da jeg stod af cyklen var klokken blevet 18.

 
 
 
Pinsetur til Mölle 3/6 - 5/6
 
En håndfuld både var i byen ved Kullen i år. Det er hyggeligt at møde klubkammerater i det fjerne.
Vejret var omtrent som man kan forvente/ønske, dvs. lunt, skyet, ret stille med lidt regn og en smule blæst. I år var vind og strøm med os både ud og hjem.
 
 
 Turen til Mölle går forbi Helsingør.
 
 Nogle gik eller cyklede en tur, og så var der fælles grill og spisning i "Ruffen".
 
 
 
Nivå Bådelaug - Nivå Strandpark 19 - 2990 Nivå - tlf: 49146618
Denne side er drevet af Klubmodul.dk