Åbningsreception for Olympia
Tidspunkt
20.04.2024 kl. 12.00 - 20.04.2024 kl. 13.30
Sted
Nivå Bådelaug
Beskrivelse

Kære alle

På vegne af Nivå Bådelaug er det mig en stor glæde at invitere jer til indvielsen af vores nye projekt med Veteran-og Parasejlads.

Med støtte fra forskellige fonde og Fredensborg Kommune har Nivå Bådelaug anskaffet en 43 fods sejlbåd som skaber glæde, sammenhold og oplevelser for vores veteransoldater og personer der er fysisk udfordret.

Vi har en mangeårig tradition for parasejlads og i samarbejde med Dansk Idrætsforbunds Soldaterprojekt har vi ny skabt grundlaget for en ny tradition med Veteransejlads.

Kom og vær med til den officielle indvielse hvor vi fortæller om projektet. Vi serverer efterfølgende lidt mad og drikke, hvor der samtidig vil være mulighed for at tale med sejlerne samt få en rundvisning på båden.

Det sker lørdag d. 20. april kl 12.00-13.20

 

Med sejler-surferhilsen
Michael Rasmussen
Formand, Nivå Bådelaug
Sejl & Surfklub ved Øresund gennem mere end 50 år
www.nivaabaadelaug.dk
Medlem af bestyrelsen for Dansk Sejlunion


Nivå Bådelaug